Skip to content

Træn hele livet

Træning er vigtig gennem hele livet og særlig vigtigt efterhånden som vi bliver ældre. Den samlede muskelstyrke og muskelmasse topper normalt, når vi mellem 20 og 30 år, herefter er den nogenlunde konstant nogle år frem, hvorefter der sker en nedgang!

Det er særligt vigtigt at vi, efterhånden som vi bliver ældre, styrker kroppen, så det fysiske overskud i hverdagen bevares.

En væsentlig nedgang i muskelstyrke og -masse kan medføre, at vi med tiden ikke længere kan overskue almindelige dagligdags gøremål som, at købe ind eller tage trapperne.

En lav muskelmasse og -styrke øger samtidigt risikoen for dårlig balance og dermed også for faldulykker.

Træning er en god investering
Regelmæssig styrketræning en rigtig god investering for at forebygge nedgang i muskelstyrke og muskelmasse. Ud over at styrketræne er det også en god idé at træne kondition, bevægelighed og balance. Så mindsker vi nemlig samtidigt risikoen for eksempelvis blodpropper, hjertesygdomme og forhøjet blodtryk.

I gang med at træne
Når vi går i gang med at træne, er det vigtigt med grundig opvarmning, så vi får det fulde udbytte af træningen og minimerer risikoen for skader. Hvis træning er uvant, er det vigtigt at starte langsomt ud, så kroppen ikke overbelastes. Når vi træner skal vi altid fokusere på at udføre træningsøvelserne korrekt.

I Letsmove er vi uddannet til at hjælpe dig og det koster ikke noget, vi er altid klar til at give dig råd og vejledning til, hvordan du træner bedst i forhold til det niveau, du er på.

Hold dig i gang
Den seneste forskning viser, at vi kan forbedre vores helbred markant, ved at bevæge os regelmæssigt – også selvom bevægelsen ikke indebærer hård fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet behøver nemlig ikke at være anstrengende for at opnå sundhedsmæssige fordele, og derfor er det vigtigt at holde sig aktiv i det omfang, man kan. Sundhedsstyrelsen har en række gode råd og anbefalinger til fysisk aktivitet for dig, som er eller er på vej til at blive senior:

  • Du skal gerne være fysisk aktiv minimum 30 minutter om dagen og aktiviteten skal gerne være ud over dine almindelige dagligdags aktiviteter og med moderat intensitet – altså gøre dig lettere forpustet.
  • To gange ugentligt skal du lave aktiviteter af mindst 20 minutters varighed, der kan vedligeholde eller øge din kondition, muskel- eller knoglestyrke. Her kan et par ugentlige besøg i Letsmove være en god idé.
  • Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du laver udstrækningsøvelser mindst to gange om ugen af cirka 10 minutters varighed, så du vedligeholder eller øger kroppens bevægelighed og balanceevne. Dette er også med til at forhindre eventuelle faldulykker. Også her kan vi hjælpe dig i Letsmove, det kan eksempelvis være brug af eGYM FLEX og frie øvelser der er gavnlige for dig, eller en snak om Yoga og Stretching og lignende holdaktiviteter.

Giv den gas – i et tempo der passer dig
Sidst men ikke mindst vil fysisk aktivitet – ud over det anbefalede – medføre yderligere sundhedsmæssige fordele, når vi følger det tempo, der passer til hver af os.

Back To Top