Fysioterapeutisk Behandling
Gram Fysioterapi og Træning er fast tilknyttet behandler afdelingen i Letsmove, alle hverdage i ugen.
Vi fra Gram Fysioterapi og Træning, har siden januar 2023, været tilknyttet Letsmove som faste fysioterapeuter og står klar til at hjælpe dig med dine udfordringer, akutte såvel som langvarige gener.
Vi har stor erfaring med behandling af både sportsskader, genoptræning efter operationer samt træning af længerevarende problematikker som slidgigt i ryg, knæ og hofte.
Med udgangspunkt i din specifikke problematik og det individuelle niveau, har vi fokus på dine ønsker og behov, så vi sammen får tilrettelagt en plan der giver værdi i din hverdag.
Vi vægter faglighed højt og uddanner os løbende, så vi altid kan tilbyde høj ekspertise og løbende nye behandlingsmuligheder, blandt andet har vi senest tilføjet Ultralydsscanning, El-terapi og Okklusionstræning.
Vi står klar til at hjælpe dig mod dit mål, så har du en skade eller en udfordring du ønsker hjælp til, så står vi klar og kan efter en kort samtale, få booket din første konsultation hvor vi grundigt undersøger dig og giver vores anbefaling af din bedste vej fremad.
Vi glæder os til at hjælpe dig videre fra din skade eller udfordring – på gensyn i behandler afdelingen.